Fernand Léger
Født 1881 Argentan, Frankrig; død 1955 Gif-sur-Yvette
Fernand Légers kunst afspejler en optimistisk tro på fremtiden. Men den tematiserer også mange af de konflikter, som har præget den moderne kultur, og som på afgørende vis har forandret menneskets tilværelse i den vestlige verden.
Hans tidlige værker er påvirket af impressionismen, men i 1908 sker et markant skift i hans kunstforståelse efter at have set en retrospektiv udstilling med Paul Cézannes postimpressionistiske værker på Salon d´Automne i 1907. Han mener ikke længere, de er i overensstemmelse med tidens kunstneriske udtryk og destruerer en stor del af sine tidlige impressionistiske værker.
I 1909 stifter Léger bekendtskab med kubismen gennem Pablo Picasso og Georges Braque. Frem til 1913 er Légers billeder overvejende abstrakte, og allerede på det tidspunkt har han udviklet sine idéer om form, linje og farve som det vigtigste i et billede, en idé som forbliver et omdrejningspunkt resten af hans liv.
Perioden efter 1917 betegnes som Légers "mekaniske periode". I disse år udvikler han sin karakteristiske maskininspirerede stil. Han er intenst fokuseret på menneskets oplevelse af de nye systemer og produktionsforhold, som forvandler storbyens rytme og puls. I begyndelsen af 1920erne stiftede Léger bekendtskab med den franske arkitekt Le Corbusier, som efterfølgende blev en nær ven og vigtig kunstnerkollega. Under indtryk af Le Corbusiers udvikling af purismen, der var en reaktion på kubismens fragmenterede billedsprog og "uordentlighed", blev Légers billeder mere figurative. Resultatet er et rent stiludtryk, der knytter an til purismens krav om orden, præcision, rationalitet og geometri.
Under 2. verdenskrig emigrerer Léger til New York, hvor han bosætter sig i perioden frem til 1945. Her oplever han et fænomen, som kommer til at påvirke hans kunstneriske udtryk i de følgende år; de blinkende lysreklamer på Broadway, der om natten kaster farvede lyskegler rundt på pladsen og på de tilfældigt forbipasserende. Inspireret af de abrupte farveskift i New Yorks gadebillede begynder han at anskue farver og former som delvist uafhængige størrelser. Effekten opnår han ved først at påføre farven i brede strøg på lærredet og dernæst udføre motivet frit med en sort konturstreg.
Teknikken kaldes "couleurs en dehors" - farver, der falder udenfor. På den måde arbejder Léger med at oversætte oplevelsen af storbyens flimrende lysreklamer til maleriet.
I starten af 1950erne udfører Léger en række værker, der skildrer den moderne arbejderklasse. "Konstruktionsarbejderne" fra 1950 gengiver en række bygningsarbejdere omgivet af stilladser. Légers sociale indstilling til kunsten fik imidlertid også indflydelse på hans udstillingspraksis. Det var afgørende for ham, at kunsten skulle nå ud til det arbejdende folk. I stedet for at udstille værket på en kunstinstitution valgte han derfor at udstille maleriet i kantinen på bilfabrikken Renault.
|
|
Privatlivspolitik