Ossip Zadkine Født 1890 Vitebsk, Rusland; død 1967 Paris, Frankrig
Ossip Zadkine var hovedsagelig billedhugger med træ og bronze som de foretrukne materialer. Han arbejdede overvejende figurativt med menneskeskikkelsen som tema. Han forlod Rusland i 1907 for at bosætte sig i vesten. De første år opholdte han sig i London og fra 1911 i Paris, hvor han bl.a. lærte Apollinaire, Brancusi, Archipenko, Lipchitz og Picasso at kende. Zadkine blev påvirket af kubismen, men han lod sig også inspirere af andre kunstretninger som futurisme og ekspressionisme. Zadkines hovedværk er den 6 meter høje skulptur "Den ødelagte by" 1948-53, der er placeret ved Rotterdams havn til minde om Anden Verdenskrigs bombninger.
|
|