Robert Delaunay Født 1885 Paris, Frankrig; død 1941 Montpellier
Robert Delaunay hører til farveabstraktionens pionerer og blev sammen med sin hustru Sonia Delaunay et samlingspunkt for en stor kreds af tidens avantgardekunstnere i første del af det 20. århundrede i Paris. Robert Delaunay havde en videnskabelig tilgang til maleriet. Han havde studeret Seurats neoimpressionisme og dets optiske fænomener og forholdet mellem farver, lys og bevægelser. Han udførte sine betydeligste værker under sit ophold i Spanien og Portugal i 1914-20.
Robert Delaunay udviklede sammen med sin hustru den orfiske kubisme, som er en aflægger af kubismen, men den er langt mere poetisk end den intellektuelle og asketiske kubisme. Orfisterne gjorde selve farven til det primære udtryksmiddel. De anvendte i udpræget grad simultankontraster, derfor betegnes retningen også simultanisme. Udtrykket simultanisme blev opfundet af Robert Delaunay.
Orfisme var en betegnelse, der blev skabt af digteren og kritikeren Guillaume Apollinaire i 1913. Navnet referer til myten om den græske digter og lyrespiller Orfeus, hvis musik kunne tæmme selv vilde dyr. Orfeus blev betragtet som en arketypisk kunstner, som stod for kunstens irrationelle kraft. Apollinaire var især interesseret i en sammensmeltning af musikken og de øvrige kunstarter, symboliseret ved Orfeus.
Blandt Robert Delaunays hovedværker hører billederne af Eiffeltårnet og det store maleri "Byen Paris" 1910-12.
|
|