Max Pechstein Født 1881 Zwickau, Tyskland; død 1955 Berlin
Max Pechstein sluttede sig til kunstnergruppen Die Brücke i 1906. Hans farvestærke figur- og landskabsbilleder var stærkt påvirket af Matisse, og hans udtryk var også langt mildere og mere dekorativt end de øvrige medlemmer af Die Brücke. Pechstein udtalte: "Jeg vil gerne give udtryk for min længsel efter lyksaliggørende oplevelser".
Hans interesse for primitiv kunst førte ham i 1914 til øgruppen Palau i Stillehavet, men Første Verdenskrig og militærtjeneste satte imidlertid en stopper for dette eventyr.
Efter nazisternes magtovertagelse i 1933 blev hans kunst stemplet som Entartet, og han fik udstillingsforbud.
|
|