KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1905-1940

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Aleksandr Rodchenko
Født 1891 St. Petersburg, Rusland; død 1956 Moskva

Aleksandr Rodchenko var en af de ledende konstruktivister i Rusland. Han var aktiv inden for maleri, skulptur, grafik, industrielt design, fotografi og film.
Han blev påvirket af Malevichs suprematisme i 1915 og malede bl.a. en serie "Sort på sort" i 1918 som svar på Malevichs "Hvidt på hvidt" fra samme år.
I 1918-21 udførte han, under indflydelse af Tatlin, en række tredimensionale værker, bl.a. hængende rumkonstruktioner. Fra 1922 arbejdede han fortrinsvis med industrielt design, typografi, plakater, film og fotografi. Hans vigtigste indsats og største talent ligger måske inden for fotokunsten, hvor han eksperimenterede med perspektiver og brug af lys og skygge. Som reportagefotograf afdækkede han det postrevolutionære Sovjetunionen.