Kai Nielsen Født 1882 Svendborg, Danmark; død 1924 Frederiksberg
Kai Nielsen er en af de store fornyere i dansk skulptur og skabte i løbet af sit korte liv en lang række meget betydelige værker. Han blev tidligt inspireret af brygger Jacobsens skulptursamling på Glyptoteket - især af Auguste Rodin og Constantin Meunier, senere også af antikke buster. Hans gennembrudsværk er skulpturen Nøgenkom (1908). Blandt øvrige hovedværker hører bl.a. den monumentale statue af Mads Rasmussen på Faaborg Museum (1912-14), Ymerbrønden til torvet i Faaborg (1913), Leda med svanen, Glyptoteket (1918), Aarhuspigen (1921) ved Aarhus Stadion, udsmykning af Blågårds Plads i København (1912-16), udsmykning af Klaveness Parken, Lysaker ved Oslo (1918-20).
Kai Nielsen døde under arbejdet med et udkast til Søfartsmonumentet, Langelinie i 1924.
|
|