Niels Lergaard Født 1893 Vorup, Danmark; død 1982 København
Niels Lergaard var tæt knyttet til Erik Hoppe og Jens Søndergaard. De var eksponenter for en nyromantik i figur- og landskabsmaleriet i 1930erne. Lergaard kommer første gang til Bornholm i 1928, og boede fast på øen fra 1932. På Bornholm udviklede han sin kendte og snævre motivkreds med menneskefigurer, græssende køer, havet og himlen. Hans formsprog blev efterhånden mere forenklet, og i modsætning til flere af hans bornholmske kolleger, var det ikke primært øens lys og farver, der interesserede ham. Af samme grund blev Lergaard også kaldt for mørkemaler.
|
|