Max Beckmann
Født 1884 Leipzig, Tyskland; død 1950 New York, USA
Max Beckmann voksede op i Leipzig, blev uddannet på kunstakademiet i Weimar 1899-1903 og arbejdede derefter i Berlin 1904-14. Han blev tidligt inspireret af den franske romantik, ikke mindst af Delacroix, men også af den franske impressionisme.
Hans gruopvækkende oplevelser som frivillig under 1. Verdenskrig medførte efterfølgende store forandringer i hans kunst. Han blev hjemsendt med nervesammenbrud og boede fra 1915 til 1933 i Frankfurt am Main.
Max Beckmann udviklede et dybt personligt kunstnerisk udtryk med strenge, kraftfulde og gennemkonstruerede kompositioner. Hans stil går under betegnelsen Neue Sachlichkeit (Ny saglighed). Retningen, hvor man også finder kunstnere som Otto Dix og George Grosz, krævede politisk engagement. Deres motiver var ofte karikerede og satiriske. Neue Sachlichkeit var særlig fremherskende i Tyskland i 1920erne.
Begrebet Neue Sachlichkeit blev skabt af den tyske kunstkritiker Gustav Friedrich Hartlaub i 1923.
Beckmanns arbejde i Tyskland blev afbrudt i 1930erne, da hans kunst blev erklæret "entartet" af nazisterne. Han emigrerede i 1937 til Amsterdam, derefter til New York i 1947, hvor han døde i 1950.
|
|
Privatlivspolitik