KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1905-1940

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Otto Dix
Født 1891 Untermhaus, Tyskland; død 1969 Singen

Otto Dix udviklede efter sin krigstjeneste under Første Verdenskrig et grotesk og satirisk udtryk. Han skildrede samfundets yderpunkter: krigsinvalider, tiggere, skøger, alfonser og de nyrige udbyttere og deres livsform. Efter en kort forbindelse med Dada-bevægelsen omkring 1920 begyndte han at arbejde med collage og udviklede de såkaldte Zerrbilder.

I 1922-25 skabte han i Düsseldorf en lang række mesterlige akvareller, og i 1925 flyttede han til Berlin og blev sammen med George Grosz og Max Beckmann den vigtigste eksponent for kunstretningen Neue Sachlichkeit.

I 1927 blev han professor ved kunstakademiet i Dresden, men blev afskediget ved nazisternes magtovertagelse i 1933. Her efter bosatte han sig ved Bodensøen, hvor han arbejdede med landskabsmaleri og forskellige temaer fra kunsthistorien. I sine sidste år vendte han tilbage til en malerisk ekspressionisme.