Paul Delvaux Født 1897 Antheit, Belgien; død 1994 Veurne
Den belgiske maler Paul Delvaux udviklede sit surrealistiske billedunivers i midten af 1930erne. Som ung hentede han især inspiration fra det omrejsende vokskabinet Musée Spitzner og de surrealistiske malere Giorgio de Chirico og René Magritte. I Delvaux´s billeder ses ofte statuariske kvindeskikkelser på jernbanestationer eller i antikke arkitekturkulisser, der har et skær af drømmende uvirkelighed over sig. Selvom hans kunst betegnes som surrealisme blev Delvaux aldrig formelt medlem af den internationale surrealistbevægelse.
|
|