ABSTRAKT, FIGURATIV SURREALISME I DANSK SKULPTUR 1930-40
Fem danske billedhuggere Ejler Bille, Sonja Ferlov Mancoba, Robert Jacobsen, Wilhelm Freddie og Henry Heerup var blandt pionererne inden for dansk abstrakt surrealisme i 1930erne, der var i skarpt opgør med den fremherskende naturalisme inden for dansk skulptur.
I 1933 var Ejler Bille medstifter af kunstnergruppen og tidsskriftet Linien.
Hans tvetydige skulpturer kan ses som et udtryk for Billes inspiration fra den franske surrealisme. Med dens interesse for den intuitive skabelsesproces havde surrealismen stor indflydelse på Ejler Bille. Det ubevidste skulle udtrykkes gennem et frit associerende arbejde med materialet og resultere i, hvad Bille kaldte "et levende væsen".
Sonja Ferlov Mancoba var også en del af miljøet omkring kunstnerfællesskabet Linien. I 1936 tog hun til Paris og fik atelier ved siden af den nu verdensberømte kunstner Alberto Giacometti. Ferlov Mancoba skabte halvabstrakte væsener, krigerfigurer og masker af ler og gips. Hun gennemarbejdede skulpturerne omhyggeligt og meget selvkritisk, og destruerede flere værker, da de ikke levede op til hendes strenge krav. Af samme grund er hendes produktion meget lille.
Robert Jacobsens tidlige skulpturer i træ fra 1930erne med flydende linjer synes at være en parallel til tilsvarende værker af Ejler Bille og Sonja Ferlov, men som også har slægtskab med Asger Jorns malerier. I 1930erne skabte han også granitværker med påfaldende lighed med Heerups stenskulpturer.
I 1935 dannede Bjerke Petersen sammen med Freddie en figurativ, surrealistisk gruppe med kontakter til den internationale, surrealistiske bevægelse.
Wilhelm Freddie står bag en af dansk kunsthistories store skandaler, da han i 1936 skabte værket "Sex-paralysappeal". Kvindebusten var en populær nipsgenstand fra 1890erne og frem, hvor den stod til pynt i de finere borgerhjem, men i Freddies surrealistiske univers får den en ny betydning, der kan lede tankerne hen på ord som tvang, sex, sexappeal og paralyse. Værket blev udstillet i 1937, hvor det vakte så stor forargelse, at udstillingen blev lukket, værket konfiskeret, og Freddie dømt for pornografi, hvorefter han afsonede 10 dages fængsel. Med værket tilskrives Freddie en central rolle i billedpornografiens frigivelse i 1969.
Henry Heerup tager del i den abstrakte udvikling, men kommer aldrig til at arbejde så abstrakt som de fleste af hans kolleger i de sammenslutninger, han i løbet af 1930erne bliver en del af. Mens hans kolleger rejser til Paris, finder Heerup inspiration i Vanløse og Rødovre og hvor hans cykel ellers bringer ham hen i Danmark. Heerup udstiller sine første skraldemodeller i 1934. Han skaber skraldemodeller af ting, som er brugt og smidt ud, og som i andres øjne er værdiløst. Gamle brædder, grydelåg og andet skrald sættes sammen på nye måder og får nyt liv. Hverdagens genstande inspirerer flere kunstnere i det 20. århundrede. Den spanske kunstner Joan Miró samler, ligesom Heerup, på skrot, som han sætter sammen og skaber væsener af.
|
|
Privatlivspolitik