Paul Klee
Født 1879 Münchenbuchsee, Schweiz; død 1940 Muralto-Locarno
Paul Klee er kendt for et personligt, poetisk-fabulerende formsprog i grænseområdet mellem det figurative og det nonfigurative. Han er en af de helt store enere i det tyvende århundrede, som ikke lader sig knytte til en bestemt kunstretning.
Klee blev tilknyttet kunstnergruppen Der Blaue Reiter i 1911, hvor han sluttede venskab med Kandinsky, samtidig blev hans billeder mere abstrakte. I 1914 foretog han en studierejse til Tunis sammen med den tyske maler August Macke, hvor han især så maleriets koloristiske muligheder.
Børnetegningernes uskyld og oprigtighed blev en vigtig inspirationskilde ham. For Klee bliver analysen af barndommen nøglen til hans egen identitet, det gælder især hans værker fra 1932-33 og 1939-40, som markerer store forandringer i hans liv. På baggrund af den politiske uro i Tyskland bliver Klees skildringer af barndommen til afgrundssyner og panoramaer af ødelæggelse.
Fra 1921 virkede han som lærer på Bauhaus-skolen i Weimar og fra 1926 på skolen i Dessau. I 1931 blev han professor ved kunstakademiet i Düsseldorf indtil nazisterne afsatte ham i 1933. Herefter flyttede han i 1933 til Bern, hvor han boede indtil sin død. Klee var en af de mest produktive moderne kunstnere, han udførte omkring 8000 akvareller og malerier. Klee var også aktiv som teoretiker, hans kunstteoretiske skrifter blev udgivet posthumt i 1965 under titlen "Das bildnerische Denken".
|
|
Privatlivspolitik