Oluf Hartmann Født 1879 Søllerød, Danmark; død 1910 København
Oluf Hartmann var søn og sønnesøn af komponisterne Emil og I.P.E.Hartmann.
Han var elev i 6 år på Kunstakademiet og derefter 1 år hos Zahrtmann på Kunstnernes Studieskole. Hartmann arbejdede primært med den bibelske motivverden med gamle mestre som Tintoretto, Tizian, Rembrandt, Goya og Delacroix som stilmæssige forbilleder. Han opererede samtidig med glidende overgange mellem den store mytologi og det nære.
Hartmann demonstrerede i sit ekspressionistiske formsprog med dramatiske linjer og brede penselføring et sjældent kunstnerisk talent. Hartmann blev også betragtet som et af de helt store håb i dansk kunst, men han døde ung i en alder af 30 år, efter en mislykket blindtarmsoperation, og nåede kun at udstille i 5 år.
|
|