KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1905-1940

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Edward Hopper
Født 1882 Nyack, New York, USA; død 1967 New York City

Edward Hopper var en af de førende eksponenter for "American Scene" i 1930erne. Der ligger ofte et melankolsk skær over Hoppers billeder. Han skildrede i en realistisk stil det trøsteløse og tomme liv i de kedelige amerikanske forstæder.

Hopper blev uddannet hos Robert Henri, en af fædrene til den amerikanske realisme. Efter sin uddannelse tog han en studietur til Paris, London, Amsterdam, Berlin og Bruxelles. Han vendte tilbage til USA nogle måneder efter. Men den europæiske modernisme fik ikke stor betydning for hans kunstneriske udvikling. Senere vendte han to gange tilbage til Europa i 1909 og i 1910. Efter de sidste rejser, oplevede han USA som råt og groft, og det tog ham flere år at komme sig over Europa.

Hopper var individualist, og han har udtalt: "Jeg tror ikke, jeg nogensinde har forsøgt at male det amerikanske miljø; jeg forsøger at male mig selv."

Hoppers maleri blev en vigtig inspirationskilde for det realistiske maleri i USA i 1960erne.