Serge Poliakoff Født 1900 Moskva, Rusland; død 1969 Paris
Den russisk-franske maler Serge Poliakoff emigrerede til Paris i 1923. Her blev han påvirket af abstrakte malere som Kandinsky og Robert og Sonia Delaunay. Hans malerier er ofte malet i flere lag med særlig vægt på farvernes overfladekarakter. Han kom i årene efter 2. verdenskrig til at tilhøre kredsen omkring Galerie Denise René i Paris sammen med bl.a. Richard Mortensen og Robert Jacobsen.
|
|