Karl Larsen Født 1897 København; død 1977 Holte
Karl Larsen fik sit store gennembrud med maleriet "Trappegang" i 1917, kun 20 år gammel. Det er hans hovedværk og et af den tidlige danske modernismes betydeligste værker. I 1920erne var han medlem af sammenslutningen De Fire sammen med Svend Johansen, Vilhelm Lundstrøm og Axel Salto. Karl Larsen boede i denne tid i Sydfrankrig, hvor han malede sydlandske landskaber. Fra 1929 arbejdede han igen i Danmark, han malede især mange billeder fra egnen omkring Vejlesø og fra Bornholm og Christiansø. Karl Larsen eksperimenterede med mange forskellige kunstneriske udtryk og materialer livet igennem.
|
|