Edvard Munch
Født 1863 Löten, Norge; død 1944 Ekely
Edvard Munch er den mest indflydelsesrige nordiske kunstner. Han regnes sammen med Vincent van Gogh for den væsentligste kilde for ekspressionismen. Munch malede psykologiske tilstande og hans kunst udtrykker den angst, der skulle plage ham livet igennem. Han var stærkt præget af sine traumatiske barndomsoplevelser, hvor hans mor og søster døde af tuberkulose i 1868 og 1877.
Som ung var han under indflydelse af vennen Christian Krohg og blev en del af bohemelivet i Kristiania. I 1885 besøgte han Verdensudstillingen i Antwerpen og tog derefter et kort studieophold i Paris, som bragte Munch i kontakt med de nyeste bevægelser i europæisk kunst. Han blev påvirket af impressionisterne og udviklede et friere kunstnerisk udtryk.
I 1889 fik 25-årige Munch sin første separatudstilling i Det norske Studenter-samfund i Kristiania, hvor han udstillede 63 malerier og et stort antal tegninger. Pressen forholdt sig kritisk til Munchs værker, men Christian Krohg skrev i en begejstret artikel, at Munch "forstår at vise os, hvad han har følt og hvad der har grebet ham og underordner alt andet".
Samme år rejste han igen til Paris, hvor han i et par måneder modtog undervisning hos den franske portrætmaler Léon Bonnat. Derefter slog han sig ned i St. Cloud i udkanten af Paris. Han kom under indflydelse af Vincent van Gogh og Paul Gauguins ekspressive og symbolske billedsprog. Munch skriver i det såkaldte St. Cloud-manifest "Det skulde ikke lenger males interiører, folk som læser og kvinder som strikker. Det skulde være levende mennesker som puster og føler, lider og elsker". Hans hovedværk fra opholdet i St. Cloud er Nat, 1890 (Nasjonalgalleriet, Oslo).
I 1891 udførte han skitser til en række af hovedmotiverne til Livsfrisen. Han tog igennem to år nye ophold i Frankrig og kom i denne periode under indflydelse af Georges Seurats pointillistiske stil.
I 1892 besøgte han malervennen Christian Skredsvig i Nice. Her udførte han Fortvilelse (Thielska Galleriet, Stockholm), som en forløber for Skrig. Samme år fik han sit internationale gennembrud i forbindelse med en separatudstilling i Verein Berliner Künstler. Udstillingen fremkaldte stor skandale og måtte lukke, men den omstridte udstilling gjorde, at Munchs navn med et slag blev kendt. Skandaleudstillingen blev dog senere på året genåbnet i Berlin, forinden havde den været på turne i München og Köln.
I 1893-95 arbejdede han i Berlin, hvor han bl.a. mødte August Strindberg og Holger Drachmann. Livsfrisen begynder at tage form og han malede Skrig og Madonna. Han udførte desuden de første raderinger og litografier. I 1896 arbejdede han med illustrationer til Baudelaires Les Fleurs du Mal og udførte sine første store tryk hos Clot i Paris. I 1897 udstillede han i Salon des Indépendants og mødtes med Pont-Aven malerne.
Munch udstillede i 1902 sit kunstneriske hovedværk Livsfrisen på Secessionen i Berlin. Billederne blev vist som en frise rundt på alle fire vægge under fællesbetegnelsen: Fremstilling af en række livsbilleder. De fire vægge fik hver sin undertitel: Kærlighedens kime, Kærligheden som blomstrer og forgår, Livsangst og Død. Munch omtalte selv frisen som "et digt om kærligheden, angsten og døden". Udstillingen blev året efter vist i Leipzig.
Munch arbejdede fast i Tyskland fra 1902 og frem til sammenbruddet i 1908. Han malede bl.a. et stort antal fremragende portrætter og udstillede ofte i Tyskland, Østrig og Frankrig. Fra efteråret 1908 tilbragte han otte måneder på dr. Jacobsons nervesanatorium i København. Herefter vendte han rask tilbage til Norge og begyndte et nyt kapitel i hans liv. Hans farver blev klarere og hans temaer skiftede fra det psykologiske til det mere alment menneskelige, og han tog fat på flere store udsmykningsopgaver til bl.a. Oslo universitetsaula og Oslo Rådhus. Han medvirkede i store udstillinger som Sonderbund i Köln 1912 og senere blev der arrangeret retrospektive udstillinger i Berlin, Paris, Zürich og Oslo.
De sidste år levede han isoleret på sin ejendom Ekely tæt ved Oslo og skabte en serie selvportrætter, som nådesløs viser den ældre mands møde med døden.
I vinteren 1943 pådrog han sig lungebetændelse og i januar 1944 dør Munch 81 år gammel. Munch testamenterede ca. 1.000 malerier og 20.000 grafiske blade og tegninger til Oslo kommune. I 1963 indvies Munch-museet.
|
|
Privatlivspolitik