Andrea del Sarto Født 1486 Firenze, Italien; død 1530 Firenze
Andrea del Sarto (Andrea d´Agnolo di Francesco) var elev af Piero di Cosimo. Han arbejdede hele livet i Firenze bortset fra årene 1518-19, hvor han opholdt sig i Frankrig. Han udførte mange freskoudsmykninger og altertavler samt portrætter. Hans værker kendes på en stor yndefuldhed og atmosfære. Andrea del Sarto var sammen med Fra Bartolommeo den førende maler i Firenze efter at Rafael forlod byen i 1509. Han kan betegnes som manierismens bedstefar, idet flere af hans bedste elever blev retningens fremmeste repræsentanter. Blandt hans elever hører Jacopo Pontormo, Rosso Fiorentino, Bacchiacca og Francesco Salviati.
|
|