Rafael
Født 1483 Urbino, Italien; død 1520 Rom
Rafael (Raffaello Sanzio) arbejdede som maler og arkitekt. Han blev født i Urbino og opflasket med kunst, da hans far Giovanni Santi både var maler og forfatter, men faderen døde allerede i 1494, da Rafael var 11 år. Omkring 1502 får han kontakt til den ældre maler Perugino, som han arbejdede sammen med nogle år.
I årene 1504 til 1508 arbejdede Rafael i Firenze, der beskrives som hans florentinske periode. Et stort antal af hans berømte Madonna-billeder blev skabt i denne periode. Rafael var i modsætning til Michelangelo og Leonardo da Vinci ikke en enspænder, men et åbent og kontaktsøgende menneske. Han fremstillede de hellige figurer som sunde og naturlige mennesker med en indre ro. Derved adskiller hans kunst sig fra Michelangelos og Leonardos mere voldsomme frembringelser.
Rafael blev en populær og efterspurgt udsmykningskunstner hos Paven, og maleren og forfatteren Vasari fortæller, at Paven græd bitterligt da Rafael døde 37 år gammel i 1520.
Blandt hans mest betydelige frembringelser er freskerne i Vatikanets stanzer og i Villa Farnesina samt kartonerne til vægtæpperne til Det Sixtinske Kapel 1515-16, som kan ses i Victoria and Albert Museum i London. Han malede også mange fremragende portrætter, hvor de bedste kommer på højde med Leonardos.
Rafaels klassiske stil fik stor betydning for en lang række kunstnere som Sacchi, Carracci, Poussin, David, Ingres og danske C.W. Eckersberg og Bertel Thorvaldsen.
I Rafaels sidste år arbejdede han tillige med flere arkitekturopgaver, og efterfulgte i 1514 Bramante, som arkitekt for Peterskirken i Rom.
|
|
Privatlivspolitik