Jean-Auguste-Dominique Ingres
Født 1780 Montauban, Frankrig; død 1867 Paris
Jean-Auguste-Dominique Ingres var sammen med sin mester David den betydeligste nyklassicistiske kunstner. Han interesserede sig for den klassisk idealistiske form og mindre for farven, og var om nogen tegningens og formens store mester.
I 1796 blev han sammen med Antoine-Jean Gros elev hos David i Paris. I 1801 vandt han Prix de Rome, men kom først til Rom i 1806 på grund af den franske stats dårlige økonomi. Han arbejdede i Rom i 1806-20, i Firenze i 1820-24 og igen i Rom indtil 1841, hvor han også virkede som direktør for det franske akademi i årene 1835-41. I Italien malede han fremragende portrætter, historiske motiver og flere store udsmykninger. Han malede endvidere de berømte badescener, der blev et tilbagevendende tema resten af hans liv. Det tidlige billede "Valpinçon Badepige", 1808 (Musée du Louvre, Paris) er hans første mesterværk, og det sene "Tyrkisk Bad", 1863 (Musée du Louvre, Paris), som også har elementer fra romantikken, regnes for hans sidste hovedværk. Fra 1841 og frem til sin død i 1867 arbejdede han i Paris, hvor han til det sidste udførte storslåede værker.
Ingres fik stor indflydelse på bl.a. Degas og Picasso.
På Le Musée Ingres i Montauban, findes en stor samling af hans efterladte værker.
|
|
Privatlivspolitik