Pablo Picasso Født 1881 Málaga, Spanien; død 1973 Mougins, Frankrig
Picassos kunst viser næsten et helt århundredes stilhistorie i én persons værk. Den store variation i Picassos udtryk understreger hans sjældne evne til at gribe tidens stil. Hans værker er inspireret af fortidens store mestre. Samtidig har de vist sig at række langt ud i fremtiden. Picasso svingede mellem det grænseoverskridende eksperiment og dyb forankring i kunstens klassiske tradition.
Han øsede af sit kreative talent i over 80 år og mestrede enhver kunstnerisk stilart, genre og disciplin. Picasso vendte gennem hele sit liv tilbage til de samme motiver: Kvinderne i sit liv, de spanske tyrefægtere, kunstnervennerne, landskaberne og utallige stilleben af ting, der omgav ham.
Picasso regnes for liniens og formens mester i det 20. århundredes kunst. Han fastholdt livet igennem sit næsten utrolige kunstneriske overskud og sin tro på menneskets frihed på trods af en verden, hvis historiske begivenheder synes at modsige denne tro.
Picasso tilbragte sin ungdom i Barcelona, men slog sig ned i Paris i 1904. Han havde allerede i 1901-05 udviklet et personligt
kunstnerisk sprog i hans Blå og Rosa Periode, og i 1907 malede han
det store og berømte figurkomposition Les Demoiselles d´Avignon,
men viser den ikke frem for offentligheden. I perioden 1907-11
udviklede han sammen med Georges Braque kubismen.
Efter en rejse til Rom i 1917 arbejder han med sin klassiske periode
frem til 1925. Picasso vender derefter tilbage til frie eksperimenter
og til et mere abstrakt udtryk. Han maler i 1937 det gigantiske og
meget berømte Guernica-billede, et af hans absolutte hovedværker.
I 1950erne og 60erne var Picasso optaget af kunsthistoriens mesterværkerne i det forrige århundrede. Picasso omsætter i denne periode sine forbilleder til sit eget billedsprog. Det er værker af forskellige kunstnere som Goya, David, Ingres, Delacroix, Courbet, Manet og Cézanne.
I den sene periode frem til sin død i 1973, skaber han sine sidste værker, frigjort fra alle hensyn og med en usvækket kunstnerisk styrke. Billederne var i sit emnevalg de samme, men motiverne var behandlet med en vitalitet og friskhed som aldrig før.
|
|