Giotto di Bondone Født 1267 Vespignano, Italien; død 1337 Firenze
Giotto regnes for grundlæggeren af den vestlige verdens malertradition, idet han brød med den byzantinske kunsts stiliseringer. Han blev sin tids mest berømte kunstner, og Dante beskrev ham i Den guddommelige Komedie som en kunstner, der har overgået sin lærermester Cimabue.
Giotto var virksom i Rom, Milano, Padova, Assisi, Ravenna, Rimini, Firenze og enkelte byer i Frankrig. Blandt hans hovedværker er freskerne i Cappella degli Scrovegni, Padova, der dateres til omkring 1305. Den store udsmykning løber hele vejen rundt i bygningens indre. Et andet hovedværk er en serie fresker i Basilica di San Francesco, Assisi.
I 1334 fik Giotto til opgave, at tegne Kampanilen til domkirken i Firenze. Ved sin død i 1337 var kun den nederste etage fuldendt. Arbejdet blev videreført af Andrea Pisano indtil 1443 og afsluttet af Francesco Talenti. Giotto oprindelige plan var et 122 meter højt tårn med en tilspidset krone, men Talenti nøjedes med 84 meter og uden den tilspidsede krone.
Giottos indflydelse var fundamental og han inspirerede talrige store mestre som Taddeo Gaddi, Maso di Banco og Bernardo Daddi og senere Massaccio og Michelangelo.
|
|