Robert Campin Født c. 1375 Valenciennes, Nederlandende; død 1444 Tournai
Robert Campin, også kendt som Flémallemesteren, var sammen med Jan van Eyck en nøglefigur i overgangen mellem sengotik og ungrenæssance i Nederlandene. Han var hovedsagelig virksom i Tournai, hvor han malede religiøse scener og portrætter. Et af hans mest kendte mesterværker er Merode-triptykonet "Bebudelsen" fra ca. 1425–30, som befinder sig på Metropolitan Museum of Art, New York. Værket er revolutionerende med den nye, kantede draperistil, som var i opposition til den parisiske stil, som var forfinet og elegant med stoffernes sarte folder. Robert Campin øvede stor indflydelse på den tidlige renæssance i Nederlandene, eksempelvis på hans berømte elev Rogier van der Weyden og Petrus Christus.
|
|