Antonio Canova
Født 1757 Possagno, Italien; død 1822 Venedig
Antonio Canova var den betydeligste nyklassicistiske billedhugger i Europa. Han blev uddannet i Venedig og arbejdede i byen indtil 1779, hvorefter han rejste til Rom.
Mødet med den klassiske antikke skulptur og Michelangelos og Berninis kunst i Rom fik afgørende betydning for hans kunstneriske udvikling.
Han blev ven med den tyske maler i Rom Anton Raphael Mengs og var ligeledes inspireret af den tyske kunsthistoriker Johann Joachim Winckelmanns analyser af den klassiske oldgræske kultur.
Canova drev et stort værksted og arbejdede bl.a. for det pavelige hof, hertugen af Wellington, Napoleon og Katarina den Store af Rusland.
Blandt hans mange hovedværker hører "Amor og Psyche", 1786-93, (Louvre), hvor sanselighed og ynde forenes i en fornem linjerytme. Et andet hovedværk der kan fremhæves er den nøgne kvindeskildring i "De tre gratier", 1812-16 (Eremitagen, Sankt Petersborg).
|
|
Privatlivspolitik