Henri Matisse
Født 1869 Le Cateau-Cambrésis, Frankrig; død 1954 Cimiez nær Nice
Matisse har en central position i modernismens historie og regnes for farvens mester i det 20. århundredes kunst. Matisse var oprindelig påvirket af impressionismen; han brød igennem som fauvist i 1905, men forlod hurtigt det fauvistiske maleri for at udvikle sin egen personlige stil. Matisse er kendt for et fladebetonet maleri, med et sikkert farve- og liniespil.
Matisse tog i modsætning til mange af sine berømte kollegaer aldrig udgangspunkt i sit eget personlige liv med glæder og sorger. Matisse har sagt: ”Jeg drømmer om en kunst, hvor der er balance, enkelhed og klarhed, ingen problemer eller forstyrrende handling, noget i retning af en god lænestol, hvor man kan hvile sig efter dagens fysiske anstrengelser”.
Han blev oprindelig uddannet som jurist og arbejdede herefter i et par år som advokat. I 1890 blev han ramt af blindtarmsbetændelse, og mens han kom sig efter sygdommen begyndte han at male. Året efter
flyttede han til Paris for at studere kunst og blev i 1892 elev hos maleren Gustave Moreau.
I årene 1896-1904 malede han under indflydelse af post-impressionismens og neo-impressionismens store mestre Paul Cézanne, Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Paul Signac. I 1899 mødte han André Derain og Albert Marquet samt Maurice Vlaminck i 1901. Sammen deltog de på den omstridte Salon d´Automne-udstilling i 1905. Kunstkritikeren Louis Vauxcelles kaldte dem for vilde dyr (Les Fauves), en etiket, som kunstnerne aldrig accepterede. Betegnelsen navngav retningen Fauvisme.
I 1906 tog han et kort ophold i Algeriet, hvor han viste stor interesse for afrikanske tekstiler, keramik og masker. Samme år mødte han Picasso, som han udvekslede billede med, og med hvem han delte interessen for afrikanske skulpturer. I 1907 foretog han en mindre rejse til Norditalien, hvor han især blev optaget af Giottos fresker i Padua.
Matisse startede sin egen malerskole i 1908 og udstillede for første gang internationalt - i London, New York og Moskva - og blev efterspurgt blandt private kunder. Han modtog bestillinger af nogle af verdens største kunstsamlere: Stchoukin og Morosov i Rusland, søstrene Cone og dr. Barnes i USA, samt amerikanske Gertrude Stein, som var bosat i Paris. I 1909 bestilte Stchoukin "Dansen" (Eremitagen, Leningrad) og "Musikken" (Eremitagen, Leningrad), som udstilles på Salon d´Automne i 1910. Begge værker regnes sammen med "Efter måltidet, harmoni i rødt", 1908 (Eremitagen, Leningrad) for de vigtigste værker fra denne periode. Værkerne er nu karakteriseret af harmoni, enkelhed og klarhed og havde samtidig dekorative elementer fra Art Nouveau.
Matisse lukkede sin malerskole i 1911. Samme år så han en udstilling af islamisk kunst i München og fortog sin første rejse til Marokko. I 1914 mødte han Juan Gris i Collioure og blev påvirket af hans kubistiske arbejder de næste år.
Fra 1920 til 1930 arbejdede han fast i Paris om sommeren og i Nice om vinteren. I 1924 vises Matisses hidtil største separatudstilling på Ny Carlsberg Glyptotek i København, en vandreudstilling der var organiseret af Leo Swane. Matisse blev en velsitueret kunstner og modtog førsteprisen på Carnegie International Exhibition i Pittsburgh i 1927 og udførte sine betydeligste værker som billedhugger, bl.a. "Stor siddende nøgenmodel", 1925, som var under indflydelse af Michelangelo Buonarroti.
I 1930 foretog Matisse en rejse til Tahiti og benyttede hjemrejsen til at se New York for første gang. Han besøgte samtidig kunstsamleren Albert Barnes i Philadelphia, til hvem han udførte den store dekoration "Dansen" i 1933.
I 1941 gennemgik Matisse en alvorlig operation, som betød, at han måtte arbejde en stor del af tiden i sin seng. Han kaldte de sidste 14 år af sit liv - tiden fra 1941 til hans død i efteråret 1954 - for "mit andet liv". De sidste år kastede han sig især over farveklip og skabte i en høj alder en stor og imponerende produktion af collager, der regnes blandt de betydeligste på dette område. I 1947 skabte han det epokegørende bogværk ”Jazz”, og i 1948 begyndte han på forarbejder til udsmykningen af Chapelle du Rosaire i Vence, som han betragtede som sit hovedværk. I 1951 udførte han sit sidste maleri og helligede sig herefter papirklip og tegning.
|
|
Privatlivspolitik