André Derain Født 1880 Chatou, Frankrig; død 1954 Garches
André Derain fik sit gennembrud i 1905, hvor Derain sammen med vennen Matisse
skaber den opsigtsvækkende fauvisme. Deres dristige frigørelse af farver på lærredet og deres yderst pågående fremhævelse af selve det maleriske er et for tiden markant brud med publikums forventninger til kunsten. Hvad en chokeret samtid anser som vildt barbari bliver imidlertid en afgørende inspiration for de efterfølgende generationer af kunstnere. Men rastløsheden og tvivlen melder sig hurtigt hos Derain. I årene efter gennembruddet ser man i hans kunst en interesse for at eksperimentere med primitivisme, arven efter Paul Cézanne
og formens forenkling, hvilket sætter ham i berøring med kubismen.
I modsætning til Picasso bliver Derains stilskift og konstante kunstneriske søgen mødt med mistro af hans samtid og dele af eftertiden. Noget af årsagen skal findes i, at Derain under 2. Verdenskrig tager imod en invitation fra Nazityskland i håb om at tale sine tyske kunstnerkollegaers sag. Beslutningen er naiv og bliver katastrofal. Derain falder i unåde i brede kredse og isolerer sig efterfølgende. Det er først i de senere år, at der er opstået fornyet international interesse omkring hans kunst.
|
|