Henri Matisse
Født 1869 Le Cateau-Cambrésis, Frankrig; død 1954 Nice
Matisse har en central position i modernismens historie og regnes for farvens mester i det 20. århundredes kunst. Matisse var oprindelig påvirket af impressionismen; han brød igennem som fauvist i 1905, men forlod hurtigt det fauvistiske maleri for at udvikle sin egen personlige stil. Matisse er kendt for et fladebetonet maleri, med et sikkert farve- og liniespil.
Matisse tog i modsætning til mange af sine berømte kollegaer aldrig udgangspunkt i sit eget personlige liv med glæder og sorger. Matisse har sagt: ”Jeg drømmer om en kunst, hvor der er balance, enkelhed og klarhed, ingen problemer eller forstyrrende handling, noget i retning af en god lænestol, hvor man kan hvile sig efter dagens fysiske anstrengelser”.
Han blev oprindelig uddannet som jurist og arbejdede herefter i et par år som advokat. I 1890 blev han ramt af blindtarmsbetændelse, og mens han kom sig efter sygdommen begyndte han at male. Året efter
flyttede han til Paris for at studere kunst og blev i 1892 elev hos maleren Gustave Moreau.
I årene 1896-1904 malede han under indflydelse af post-impressionismens og neo-impressionismens store mestre Paul Cézanne, Paul Gauguin, Vincent van Gogh og Paul Signac. I 1899 mødte han André Derain og Albert Marquet samt Maurice Vlaminck i 1901. Sammen deltog de på den omstridte Salon d´Automne-udstilling i 1905. Kunstkritikeren Louis Vauxcelles kaldte dem for vilde dyr (Les Fauves), en etiket, som kunstnerne aldrig accepterede. Betegnelsen navngav retningen Fauvisme.
I 1906 tog han et kort ophold i Algeriet, hvor han viste stor interesse for afrikanske tekstiler, keramik og masker. Samme år mødte han Picasso, som han udvekslede billede med, og med hvem han delte interessen for afrikanske skulpturer. I 1907 foretog han en mindre rejse til Norditalien, hvor han især blev optaget af Giottos fresker i Padua.
I 1908 startede han sin egen malerskole og udstillede for første gang internationalt - i London, New York og Moskva - og blev efterspurgt blandt private kunder. Han modtog bestillinger af nogle af verdens største kunstsamlere: Stchoukin og Morosov i Rusland, søstrene Cone og dr. Barnes i USA, samt amerikanske Gertrude Stein, som var bosat i Paris. I 1909 bestilte Stchoukin "Dansen" (Eremitagen, Leningrad) og "Musikken" (Eremitagen, Leningrad), som udstilles på Salon d´Automne i 1910. Begge værker regnes sammen med "Efter måltidet, harmoni i rødt", 1908 (Eremitagen, Leningrad) for de vigtigste værker fra denne periode. Værkerne er nu karakteriseret af harmoni, enkelhed og klarhed og havde samtidig dekorative elementer fra Art Nouveau.
I 1911 lukkede han sin malerskole. Han ser en udstilling af islamisk kunst i München og tager sin første rejse til Marokko. I 1914 mødte han Juan Gris i Collioure og blev påvirket af hans kubistiske arbejder de næste år.
Fra 1920 til 1930 arbejdede han fast i Paris om sommeren og i Nice om vinteren. I 1924 vises Matisses hidtil største separatudstilling på Ny Carlsberg Glyptotek i København, en vandreudstilling der var organiseret af Leo Swane. Matisse bliver en velsitueret kunstner og modtager førsteprisen på Carnegie International Exhibition i Pittsburgh i 1927 og udfører sine betydeligste værker som skulptør, bl.a. "Stor siddende nøgenmodel", 1925, som var under indflydelse af Michelangelo Buonarroti.
I 1930 foretog Matisse en rejse til Tahiti og benyttede hjemrejsen til at se New York for første gang. Han besøgte samtidig kunstsamleren Albert Barnes i Philadelphia, til hvem han udførte den store dekoration "Dansen" i 1933.
I 1941 gennemgår Matisse en alvorlig operation, som betød, at han måtte arbejde en stor del af tiden i sin seng. Han kaldte de sidste 14 år af sit liv - tiden fra 1941 til hans død i efteråret 1954 - for "mit andet liv". De sidste år kastede han sig især over farveklip og skabte i en høj alder en stor og imponerende produktion af collager, der regnes blandt de betydeligste på dette område. I 1947 skabte han det epokegørende bogværk ”Jazz”, og i 1948 begyndte han på forarbejder til udsmykningen af Chapelle du Rosaire i Vence, som han betragtede som sit hovedværk. I 1951 udførte han sit sidste maleri og helliger sig herefter papirklip og tegning.
|
|
Privatlivspolitik