Johan Rohde
Født 1856 Randers, Danmark; død 1935 Hellerup
Johan Rohde var en central skikkelse inden for dansk kunst i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Han arbejdede som maler, grafiker, formgiver og kunstkritiker. I 1882 forlod han studiet på Kunstakademiet og tog initiativ til oprettelsen af Kunstnernes Studieskole. I 1891 var han ligeledes initiativtager til Den frie Udstilling, som havde forbillede i den franske Salon des Refusés. Sammenslutningen blev foruden Johan Rohde, stiftet af Harald og Agnes Slott-Møller, J.F. Willumsen, Vilhelm Hammershøi, Christian Mourier-Petersen og Malthe Engelsted. I 1893 formidlede han desuden billeder af Vincent van Gogh og Paul Gauguin til Den frie Udstilling.
Rohde fik sit kunstneriske gennembrud efter sit møde med den franske symbolisme i 1892 i Paris. Han fik kontakt til Maurice Denis, som blev en stor inspirationskilde. Rohde malede årene efter nogle af sine betydeligste billeder og introducerede samtidig symbolisme i Danmark. Han malede hovedsagelig stiliserede og dekorative landskaber og portrætter med en poetisk stemning.
Rohde ønskede at forene alle kunstarter i et totalkunstværk, et Gesamtkunstwerk og i årene efter århundredeskiftet skabte han som formgiver bemærkelsesværdige møbler og sølvdesign i en enkel og raffineret stil. Fra 1906 samarbejdede han med Georg Jensens Sølvsmedie.
Blandt hans hovedværker hører Selvportræt, 1890 (Den Hirschsprungske Samling); Sommeraften i Tönningen, 1893 (Nationalmuseum, Stockholm); Sildig aften ved havnemolen i Hoorn, 1893 (Den Hirschsprungske Samling); Henrik Pontoppidan, 1895 (Frederiksborgmuseet); Kristian Zahrtmann, Civita d´Antino, 1896 (Nationalmuseum, Stockholm).
|
|
Privatlivspolitik