Agnes Slott-Møller
Født 1862 København, Danmark; død 1937 Løgismose
Agnes Slott-Møller var en af de mest selvstændige kvinder inden for dansk kunst i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet. Hun var sammen med ægtefællen Harald Slott-Møller medstifter af Den frie Udstilling i 1891 og de var nære venner med førende kulturradikale personligheder som Georg Brandes, Emil Hannover og Johan Rohde.
Agnes Slott-Møller blev uddannet på Tegne- og Kunstindustriskolen for Kvinder i 1878-85 og på Kunstnernes Studieskole hos P.S. Krøyer i vinteren 1885-86. Kvinder havde endnu ikke adgang til Kunstakademiet.
I foråret 1888 blev hun gift med maleren Harald Slott-Møller og senere samme år tog de på en længere studietur til Italien. De fulgte kunsthistorikeren Julius Langes råd: "I skal tage til Italien, der gror Kunstens gamle Hovedstamme og den skal I først lære at kende". På det tidspunkt valfartede alle kunstnere til Paris, hvor modernismen blomstrede. I Verona, Padova, Firenze, Assisi og Siena studerede de værker af de tidlige renæssancekunstnere som Giotto, Cimabue, Duccio di Buoninsegna, Simone Martini, Masaccio, Mantegna, Benozzo Gozzoli og Ghirlandaio. Mødet med den italienske middelalderkunst fik afgørende indflydelse på hendes kunstneriske udvikling.
De lagde hjemvejen over Paris, hvor der blev afholdt Verdensudstilling. Her mødtes de med en lang række af de førende danske kunstnere P.S. Krøyer, Michael Ancher, Laurits Tuxen og Theodor Philipsen samt Marie Triepcke (Krøyer), som hun knyttede et livslangt venskab med.
I Danmark holdt Agnes Slott-Møller sig orienteret om især engelsk kunst gennem illustrerede kunsttidsskrifter som The Studio. Her så hun billeder af de såkaldte Prærafaelitter, som gjorde et stærkt indtryk på hende. Hun søgte en kunst, der kunne give andet end de gentagne portrætbilleder, interiører og populære Skagensbilleder. I den engelske Arts and Crafts-bevægelse og hos Prærafaelitterne oplevede hun en kunst, der ikke kun drejede sig om staffelimaleriet, men som også inddrog vægdekoration, fresker, glasmaleri, gobeliner, billedskæring og illustrationer.
I 1896-99 arbejdede ægteparret Slott-Møller hovedsagelig i London, hvor de så udstillinger af de prærafaelitiske kunstnere Rossetti, Holman Hunt og Sir Edward Burne-Jones.
Agnes Slott-Møllers malede især motiver fra danske folkeviser, men hendes historiemalerier mødte stor modstand og kritik og var i opposition til den herskende naturalisme i dansk kunst. I 1907 lagde kunstnerparret Slott-Møller sig ud med Fynboerne og de blev efterhånden mere og mere isoleret i dansk kunstliv.
|
|
Privatlivspolitik