Harald Slott-Møller Født 1864 København, Danmark; død 1937 København
Harald Slott-Møller var en af naturalismens betydeligste skikkelser i 1880´erne. Fra omkring 1890 udviklede han en symbolistisk stil inspireret af de engelske Prærafaelitters kunst. Som formgiver skabte han i slutningen af 1800-tallet og starten af 1900-tallet fascinerende møbler, sølv- og fajancearbejder i den såkaldte Skønvirkestil. I 1891 var han desuden medstifter af Den frie Udstilling sammen med hustruen Agnes Slott-Møller.
Harald Slott-Møller blev uddannet på Kunstakademiet i 1881-83 og på Kunstnernes Studieskole hos P.S. Krøyer i 1883-86.
I foråret 1888 blev han gift med maleren Agnes Slott-Møller og senere samme år tog de på en længere studietur til Italien. De fulgte kunsthistorikeren Julius Langes råd: "I skal tage til Italien, der gror Kunstens gamle Hovedstamme og den skal I først lære at kende". På det tidspunkt valfartede alle kunstnere til Paris, hvor modernismen blomstrede. I Italien studerede de værker af renæssancens store mestre Giotto, Masaccio, Mantegna, Rafael og Michelangelo.
De lagde hjemvejen over Paris, hvor der blev afholdt Verdensudstilling. Her mødtes de med en lang række af de førende danske kunstnere P.S. Krøyer, Michael Ancher, Laurits Tuxen og Theodor Philipsen.
I Danmark holdt kunstnerparret Slott-Møller sig orienteret om især engelsk kunst gennem illustrerede kunsttidsskrifter som The Studio. Her så de billeder af de såkaldte Prærafaelitter, som gjorde et stærkt indtryk på dem. I den engelske Arts and Crafts-bevægelse og hos Prærafaelitterne oplevede de en kunst, der ikke kun drejede sig om staffelimaleriet, men som også inddrog dekoration og formgivning. I 1896-99 arbejdede de hovedsagelig i London, hvor de så udstillinger af de prærafaelitiske kunstnere Rossetti, Holman Hunt og Sir Edward Burne-Jones.
I 1907 lagde kunstnerparret Slott-Møller sig ud med Fynboerne i den såkaldte bondemalerstrid og de brød med Den frie Udstilling og blev efterhånden helt isoleret i dansk kunstliv. Slott-Møllers kunstsyn blev vurderet som konservativt og stod i modsætning til den herskende naturalisme i dansk kunst. I årene efter århundredeskiftet malede han sammen med Agnes mange motiver fra danske herregårde og slotte og hans billeder blev efterhånden mindre interessante.
|
|