KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Charles & Ray Eames
Charles Eames 1907-1978; Ray Eames 1912-1988, USA

Det amerikanske ægtepar Charles & Ray Eames er blandt de mest indflydelsesrige møbeldesignere i det 20. århundrede. I 1940 udskrev Museum of Modern Art i New York, en konkurrence om "Organic Design in Home Furnishings", Charles Eames og Eero Saarinen vandt førsteprisen og deres arbejde blev udstillet på museet det følgende år. Eames blev i 1946 opfordret til at lave en soloudstilling på samme museum, og fik i det følgende årti det store internationale gennembrud. Han var pioner i anvendelsen af nye materialer og revolutionerede opfattelsen af moderne møbeldesign med glasfiber, formspændt krydsfinér og nyskabende konceptløsninger.