KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Eliot Noyes
Født 1910 Boston, Massachusetts, USA; død 1977 New Canaan, Connecticut

Den amerikanske arkitekt og industrielle designer Eliot Noyes var med til at ændre billedet af design i USA. Han var mere inspireret af værdierne i den europæiske modernisme end af værdierne for det amerikanske erhvervsliv. Han gjorde amerikansk design til noget kunstnerisk og noget andet end blot et kommercielt fænomen. I 1939 fik han et tilbud om at arbejde for Walter Gropius og Marcel Breuer i Cambridge, Massachusettes - en oplevelse som åbnede hans øjne. Året efter blev han den første direktør for industrielt design på Museum of Modern Art i New York, en stilling som han bestred i 1940-42. I 1947 indledte han et samarbejde med IBM, og i 1956 blev han virksomhedens designdirektør - et job han havde indtil sin død i 1977.