Maija Isola Født 1927 Finland; død 2001 Finland
Den finske tekstildesigner Maija Isola er nok Marimekkos mest berømte designer. Hun designede sine første trykte tekstiler i 1949 for Printex Oy, der var forgænger for Marimekko. Isola arbejdede som chefdesigner for Marimekkos interiørtekstiler indtil 1987 og designede mere end 500 mønstre. Blandt hendes mest kendte er blomstermønstret Unikko (1964). Unikko er finsk og betyder valmue, og dette mønster er nok mere populær end nogensinde. Maija Isola virkede desuden som billedkunstner.
|
|