Egill Jacobsen
Født 1910 København, Danmark; død 1998 København
Egill Jacobsen var optaget af primitivismen og hentede inspiration i afrikansk og sydøstasiatisk kunst.
Han rejste til Paris i 1934, hvor han for første gang stiftede bekendtskab med moderne europæisk kunst, hvor han især blev inspireret af Picassos maskebilleder. I 1938 malede han sit tidlige mesterværk "Ophobning", som anses for et skelsættende værk i dansk kunsthistorie. Med sine ekspressive og kraftfulde penselstrøg peger billedet mod det spontant-abstrakte maleri i 1940erne og 1950erne. Billedet er skabt under et eskalerende politisk klima i Europa. I 1938 tvinges Tjekkoslovakiet til at overgive store landområder til det stærkt oprustende Nazityskland. Som mange kunstnere, er han dybt engageret i den politiske venstrefløj. Hans reaktion var at male et billede, der var mere dramatisk, heftigt og suggestivt medrivende end noget andet, han før havde skabt.
Omkring 1940 blev han tilknyttet kredsen omkring tidsskriftet Helhesten, der havde Asger Jorn som drivende kraft. Han blev sammen med bl.a. Ejler Bille, Henry Heerup, Asger Jorn og Carl-Henning Pedersen medlem af gruppen Corner og Høst, men skiftede til Grønningen i 1944 og isolerede sig derved lidt fra de øvrige spontant-abstrakte kunstnere. Jacobsen benyttede i denne periode psykoanalyse hos bl.a. Sigurd Næsgaard. Han søgte som andre af gruppens kunstnere gennem analysen at frigøre sig både personligt og kunstnerisk.
I 1948-51 blev han gennem Asger Jorn inddraget i Cobra-bevægelsen, og deltog i flere af gruppens udstillinger. I efterkrigsårene udviklede han et blidere og lettere udtryk, og begynder samtidig at arbejde med næsten identiske kompositionsskemaer og lysere kolorit.
Egill Jacobsen skaber fra begyndelsen af 1970erne og frem en lang række litografiske værker hos Clot, Bramsen et Georges i Paris.
Jacobsens store værk har de senere år vakt fornyet interesse hos flere yngre malere.
|
|
Privatlivspolitik