Nanna Ditzel Født 1923 København, Danmark; død 2005 København
Nanna Ditzel var elev af Kaare Klint og dennes funktionalistiske håndværkstradition, men arbejdede, ligesom Gunnar Aagaard Andersen og Verner Panton også væk fra denne. Inspireret af blandt andet reformpædagogikken, designede Nanna Ditzel mere fri ruminstallationer, indretninger af trapperum og møbler til voksne og børn i en varm farveskala, som siden har været anvendt både i private hjem, skoler og børnehaver. Hun var en pioner inden for anvendelse af glasfiber, polyester, kurveflet, areoplanfiner og latex-skum.
|
|