VÆGTIGE BILLEDHUGGERE I DANSK KUNST 1940-1970
Robert Jacobsen, Sonja Ferlov Mancoba og Svend Wiig Hansen er nøgleskikkelser indenfor dansk skulptur i årene efter Anden Verdenskrig.
I 1947 rejste Robert Jacobsen sammen med Richard Mortensen til Paris. Opholdet i Frankrig blev et afgørende vendepunkt for hans kunstneriske udvikling. Han blev sammen med Richard Mortensen tilknyttet det nyåbnede Galerie Denise René, der specialiserede sig i abstrakt konkret kunst. I perioden 1948-52 skabte han en lang række små dukker, menneskelignende figurer af råt metalskrot, figurskulpturerne var inspireret af afrikansk kunst. Parallelt med dukkerne udviklede han også de første abstrakt konkrete jernskulpturer. Robert Jacobsen gennemgik i 1950erne en kolossal udvikling og skabte i denne periode sine allervigtigste værker. Efter 22 år i Frankrig vendte Robert Jacobsen tilbage til Danmark i 1969.
Sonja Ferlov Mancoba er en nøgleskikkelse i dansk modernisme. Hun var tidligt påvirket af afrikansk kunst, og midt i 1930erne introducerede hun sine kunstnerkollegaer til afrikansk kunst. Hun anvender maskemotivet i hendes skulpturer fra sidst i 1930erne.
Hun var bosat i Frankrig i det meste af sin karriere. Hun flyttede første gang til Paris i 1936, hvor hun fik atelier i samme bygning som Alberto Giacometti. Sonja Ferlov havde som Giacometti rod i surrealismen. Hun arbejdede intuitivt og i tæt dialog med materialet, og helt uden brug af skitser. Hun gennemarbejdede skulpturerne omhyggeligt og meget selvkritisk, og destruerede flere værker, da de ikke levede op til hendes strenge krav. Af samme grund er hendes produktion meget lille.
Svend Wiig Hansen var rundet af en tid, hvor dansk modernistisk skulptur var præget af kølig konceptuel abstraktion, frem for varm og svulstig figuration. Wiig Hansen arbejdede hele livet i en figurativ tradition og går tæt på menneskekroppen. Han var ekspressionist af hele sit store hjerte, og lidenskabeligt optaget af det moderne menneskes eksistensvilkår.
Wiig Hansen skabte i 1953 en af hans mest berømte skulpturer "Moder Jord".
Siddende på jorden med bøjede og let spredte ben, uden skam og med et ansigt som en sfinx blotter hun sit køn. Wiig Hansen kunne se og anerkende den kvindelige urkraft.
|
|
Privatlivspolitik