DEN DANSKE AVANTGARDEGRUPPE HELHESTEN 1941-1944
Under besættelsen opstod avantgardegruppen og tidsskriftet Helhesten som et kunstnerisk talerør for den unge generation af spontan-abstrakte billedkunstnere i Danmark. Det blev en af de mest essentielle bevægelser i dansk kunsthistorie. Som navn valgte gruppen helhesten fra den nordiske folketro, der varslede dødens komme, og som Egill Jacobsen fortalte, var "et ganske udmærket navn at stikke nazisterne i næsen". Helhesten skulle være et forum for inklusion, og ikke eksklusion, af alle de nye tanker bag den frie moderne kunst.
Helhesten talte medlemmer som Vilhelm Lundstrøm, Hans Scherfig, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Erik Thommesen, Henry Heerup, Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen og Else Alfelt. Kunstnere som var lidenskabeligt optaget af at videreføre aspekter fra surrealismen, dadaismen og den tyske
ekspressionisme. Deres genfortolkning af disse kunstretninger og deres interesse for nordisk mytologi, etnografiske genstande og børnekunst bidrog til fremkomsten af en helt unik stilart under krigen og grundstenen blev lagt for efterkrigstidens Cobra-bevægelse.
Helhestens mest markante udstilling blev vist i et cirkustelt i Dyrehaven ved forlystelsesparken Bakken nord for København i maj 1941. Mens krigen strammede sit greb om Europa, og danskerne forberedte sig på deres anden sommer under tysk besættelse, kunne man i Dyrehaven se en gruppe kunstnere der
var ivrigt i gang med at rejse et stribet cirkustelt. Teltet blev rammen om udstillingen "13 kunstnere i Telt". Den eneste danske avantgarde udstilling under Anden Verdenskrig. De deltagende kunstnere var Asger Jorn, Carl-Henning Pedersen, Else Alfelt, Ejler Bille, Egill Jacobsen, Egon Mathiesen, Else Fischer-Hansen, Henry Heerup, Erik Thommesen, Vilhelm Lundstrøm, Hans Scherfig og de to islandske kunstnere Svavar Guðnason og Sigurjón Ólafsson.
Udstillingen var i sin opbygning en tydelig kritik af den nazistiske kunstpolitik, men blev desværre en fiasko med kun 30 betalende gæster. Den er dog siden blevet hyppigt omtalt som en af de vigtigste politiske aktioner i den danske kunstverden under Anden Verdenskrig.
Ud over kunsten som gruppens samarbejde resulterede i, udgav Helhesten et tidsskrift ved samme navn, som udkom for første gang i marts 1941. Med Asger Jorn som inspirerende drivkraft og arkitekten Robert Dahlmann Olsen som redaktør var bladet et talerør for den nye abstrakt-ekspressionistiske bevægelse i Danmark.
Bladet fokuserede på nyheder inden for musik, poesi og kunst. Bladet var excentrisk og dybdegående i sine artikler, kunstnerne skrev også portrætter, dels af hinanden, men også af internationale kunstnere som Paul Klee. De oversatte også kendte værker fra den klassiske udenlandske litteratur til dansk, for eksempel Franz Kafka og Arthur Rimbaud. Med sin insisteren på at udforske de nye tendenser og ikke lade sig kue af truende kræfter symboliserede tidskriftet, at kunstudviklingen i Danmark var yderst aktiv og betydningsfuld på trods af den tyske besættelse. Bladet Helhesten udkom ni gange fra 1941 til 1944. Efter Anden Verdenskrigs afslutning sluttede flere af Helhestens bidragsydere sig til Cobra-bevægelsen.
|
|
Privatlivspolitik