KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Alexander Calder
Født 1898 Lawnton, Pennsylvania, USA; død 1976 New York

Den amerikanske kunstner Alexander Calder er en central skikkelse inden for moderne skulptur. Han opholdte sig i Paris i 1926-33, hvor han blev venner med flere avant-garde kunstnere som, Jean Arp, Fernand Léger og Marcel Duchamp. I Paris begyndte han, inspireret af cirkuslivet, at eksperimentere med figurative skulpturer udført i ståltråd, hvoraf nogle kunne aktiveres ved hjælp af motordrevne anordninger. I 1930 blev han medlem af Abstraction-Création, og under påvirkning af bl.a. Jean Arp og Piet Mondrian udviklede han mobilen og stabilen. Disse værker er nonfigurative, men vækker alligevel associationer til genstande i naturen. De er opbygget af simple former, og farveskalaen er begrænset til grundfarverne, samt sort og hvid. Flere af Calders monumentale værker er placeret i mange storbyer verden over.