Robert Filliou Født 1926 Sauve, Frankrig; død 1987 Eyzies-de-Tayac-Sireuil
Den franske kunstner Robert Filliou flyttede efter afslutningen af krigen til USA, hvor han studerede økonomi ved University of California i Los Angeles. Fra 1954 tog han ophold i Japan, Egypten, Spanien og Danmark. Han vendte tilbage til Frankrig i 1959 og i 1961 udstillede han sine værker i Arthur Köpckes galleri i København. Året efter mødtes han med flere Fluxuskunstnere og blev samme år en del af den internationale Fluxusbevægelse. Filliou skabte bl.a. flere fællesværker sammen med Emmett Williams og George Brecht.
|
|