KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


R.B. Kitaj
Født 1932 Cleveland, Ohio, USA; død 2007 Los Angeles

Den amerikanskfødte R.B. Kitaj fik sin kunstneriske uddannelse på Royal College of Art i London i 1957-62. Han fik nært venskab med popkunstneren David Hockney og senere med Francis Bacon og gruppen omkring den såkaldte School of London. Kitaj er i sine tidlige værker, fra omkring 1960, inspireret af surrealismens brug af fragmeter og billedsammenstillinger. Fra 1960erne har han især eksperimenteret med et moderne historiemaleri med temaer som eksil, tab og fremmedgørelse. Temaerne handlede også om hans egen jødiske baggrund.