Asger Jorn
Født 1914 Vejrum, Danmark; død 1973 Århus
Folkelig polemiker, succesfuld aktivist og kompleks klatmaler. Asger Jorn er en af de helt store i dansk kunst, måske netop takket være de mange paradokser i sit liv og sin kunst. Han har øvet enorm indflydelse på senere danske malere. Jorns radikalitet gav sig bl.a. udtryk i at sige nej til enhver borgerlig opmærksomhed. Han afslog Eckersberg Medaillen, Guggenheim prisen og sagde nej til at udstille som Danmarks repræsentant på Biennalen i Venedig.
Asger Jorn blev uddannet som lærer på seminariet i Silkeborg i årene 1929-35, men tog allerede i 1936 til Paris, hvor han blev optaget på Fernand Légers malerskole. I 1940-44 stod han bag tidsskriftet Helhesten, som blev det samlende organ for Høstudstillingens abstrakt-ekspressionistiske malere, og blev model for det senere Cobra-tidsskrift.
I 1948 stiftede han Cobra-bevægelsen sammen med en gruppe belgiske og hollandske kunstnere. Jorn blev den store drivkraft bag bevægelsen, som blev opkaldt efter COpenhague, BRuxelles og Amsterdam. Gruppen blev opløst i 1951, men den fik stor betydning i mange år.
Jorn flyttede i 1954 til Albisola i Italien, hvor han startede en betydelig keramisk produktion. Han startede samtidig bevægelsen Mouvement International pour un Bauhaus Imaginiste. I 1955 købte han en beskeden bolig i Paris og frem til sin død i 1973 arbejdede han i sommermånederne i Albisola og vintermånederne i Paris.
I 1959 udførte Jorn "Det store relief" til Aarhus Statsgymnasium. Det blev fremstillet i Albisola Mare i Italien i løbet af sommeren 1959. Det var et stort arbejde, som blandt andet indebar 12-16 tons ler. Metoderne i udarbejdelsen var mange, og Jorn har bl.a. kørt en scooter gennem det våde ler, for at skabe mønster og aftryk. Med sine 27 meter i længden og 3 meter i højden anså Jorn dengang relieffet for at være "verdens største keramikrelief".
I januar 1968 deltog Asger Jorn i en international kulturkonference i Havana på Cuba, hvor flere kunstnere og intellektuelle fra hele verden var inviteret. På konferencen skulle Jorn udelukkende deltage som tilhører, hvilket hurtigt kedede ham. Gennem sin cubanske ven, maleren Wifredo Lam, der var medarrangør på kongressen, fik han den daværende kulturministers tilladelse til at dekorere væggene i det Historiske Arkiv over revolutionen. I 8 dage dekorerede Asger Jorn 9 vægge og 2 søjler. De skildrer i koloristisk abstraktion Cuba før, under og efter revolutionen.
Jorn ramte et kunstnerisk højdepunkt omkring 1968-70, hvor han malede det ene mesterværk efter det andet. Billederne blev vist på en enestående separatudstilling i Galerie Jeanne Bucher, Paris i 1970.
|
|
Privatlivspolitik