Leon Golub Født 1922 Chicago, Illinois, USA; død 2004 New York
Leon Golub er en af de vigtigste figurative malere i efterkrigstiden i Amerika. Hans fragmentariske billeder kan ses som moderne historiemalerier, hvor motiverne dels er hentet fra klassiske allegorier og dels fra den moderne informationsstrøm. Han har også formået at forene en undersøgelse af maleriets maleriske og æstetiske muligheder med et stærkt politisk engagement. Han skabte i 1972-74 bl.a. flere store malerier i protest mod Vietnamkrigen.
|
|