KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Gordon Bunshaft
Født 1909 Buffalo, New York, USA; død 1990 New York City

Den amerikanske arkitekt Gordon Bunshaft var en betydelig stilskaber og er en vigtig skikkelse inden for den Internationale Stil (the International Style). Han var partner i firmaet Skidmore, Owings and Merrill (SOM). Hans gennembrudsværk er Lever House, hovedkontor til firmaet Lever Brothers i New York (1952). Blandt hans øvrige mesterværker hører Albright Knox Art Gallery, Buffalo, New York, (1961); Travertine House, Hamptons, New York (1962). Travertine House var arkitektens egen bolig og den eneste bolig han tegnede; Hirshhorn Museum and Sculpture Garden, Washington D.C. (1974) og National Commercial Bank, Jeddah, Saudi-Arabien (1983). Bunshaft blev tildelt The Pritzker Prize i 1988.