KunstOnlineButik.dk - Kunst, malerier, litografier mm.
Kunsthistorie 1940-1970

1300-1600    1600-1770    1770-1870    1870-1905    1905-1940    1940-1970    1970-2010


Eero Saarinen
Født 1910 Kirkkonummi, Finland; død 1961 Ann Arbor, Michigan, USA

Den finsk-amerikanske formgiver Eero Saarinen tilhørte den generation, der var med til at gøre USA til centrum for den moderne designverden efter Anden Verdenskrig. Han var søn af arkitekten Eliel Saarinen, og emigrerede sammen med sine forældre til USA i 1923. Som arkitekt er Eero Saarinen kendt for meget forskelligartede og personlige bygningsværker med ekspressive former. For Eero var arkitektur en disciplin der var beslægtet med kunst og især skulptur. Blandt hans arkitektoniske hovedværker hører Gateway Arch, St. Louis, Missouri (1947-65) og TWA Terminal, John F. Kennedy International Airport, New York (1956-61). Som designer var han sammen med Charles Eames, George Nelson, Harry Bertoia og Isamu Noguchi en af foregangsmændene for organisk møbeldesign, der var præget af naturformers svungne linjer. Eero Saarinen og Charles Eames arbejdede i øvrigt sammen om flere designprojekter. Hans bedst kendte møbler er Livmoder-stolen med skammel (1947) og Tulipan-stolen (1956).